Nygaard Digital

Apps og hjemmesider · Danmark

Små apps, lavet ordentligt, til hverdagen.

Jeg hedder Daniel. Fra mit skrivebord i Danmark laver jeg små apps til hverdagen: godnathistorier til de mindste, en kalender der samler hele familien, og et fodboldspil til bussen. Og så bygger jeg hjemmesider og apps for andre.

  • Én person
  • Lavet i Danmark
  • Ingen investorer
  • Ingen sporing
  • Små, nyttige apps
  • Åben proces

Det har jeg lavet

Apps

Hver app gør én ting ordentligt. Og de ser forskellige ud, fordi de er lavet til forskellige mennesker.

01 · GodnathistorierPå dansk

Moonsy

Godnathistorier på dansk til børn på 3 til 7 år. Rolige, lune fortællinger, som I kan se, lytte til eller læse højt sammen, så de mindste kan lande, inden de skal sove.

Startede ved sengetid med vores egne tre børn.

  • Video
  • Lyd
  • Tekst
  • 3–7 år

02 · FamiliekalenderPå dansk

Hjemmetavlen

Familiens kalender på væggen. Skole, fritid og madplan samlet ét sted, lavet til at hænge på en gammel iPad i køkkenet.

Jeg sælger skærme om dagen. Så selvfølgelig hænger der også én i vores køkken.

03 · Spil til iPhonegaffaxi.com

Gaffa XI

No energy bar. Ever.

Lavet af en, der har spillet fodbold hele livet og var træt af energibarer.

  • Spin a club
  • Pick a player
  • Build your XI
  • Sim the season

Et fodboldspil til iPhone, hvor du drafter dit eget hold. Spil så meget du har lyst, kæmp om pladserne på ugens rangliste, lav en liga med vennerne, tag dagens Daily XI eller udfordr en ven til duel. Spillet er på engelsk.

  • Ugentlige ranglister
  • Ligaer med vennerne
  • Daily XI
  • Dueller
Gaffa XI-grafik: et hjul med opdigtede klubmærker på en tavle ved siden af ordene Spin. Pick. Sim.

04 · App til iPhoneSundhed

GlutenTrace

En iPhone-app, der hjælper folk med cøliaki med at tjekke fødevarer, så indkøbet bliver lidt mindre gætværk.

Lavet, fordi vores datter har cøliaki.

05 · Viden om cøliakiPå dansk

Renmel

Glutenfri fra bunden. Guides, opskrifter, rejsekort og færdige breve til skole og arbejde, til alle der lever med cøliaki, og dem omkring dem.

Det, vi selv manglede, da vores datter fik diagnosen.

  • Guides
  • Opskrifter
  • Rejsekort
  • Madplan

06 · På værkstedetSnart

Mere på vej

Der ligger noget nyt på værkstedsbordet. Det bliver lille, det bliver nyttigt, og du ser det her først.

Har du en idé?

Byg noget med mig.

Jeg har lavet hjemmesider siden 2013 og laver stadig gerne én til dig. Eller en app, eller en prototype af den idé, du har gået og tænkt på. Klik dig til en grov plan på 30 sekunder, og send den til mig.

1 Hvad skal vi bygge?
2 Hvem skal på banen?

Vælg det, du tror, du får brug for. Vi justerer det sammen.

3 Hvilket tempo?
Normalt tempo
Rolig opbygningKontra
4

Valgfrit. Det kommer med i mailen.

Daniel Høeg Nygaard
Far til tre Idé nr. 47 i denne uge Bygger, når børnene sover
Daniel Høeg Nygaard

Personen bag

Om mig

Nygaard Digital er mig, Daniel Høeg Nygaard. Far til tre og om dagen partner og salgsdirektør i NordicScreen, hvor vi laver digital signage. Om aftenen, når børnene sover, bygger jeg. Det er der, appene bliver til.

  • Én personJeg skriver koden, tegner skærmene og svarer selv på supportmails. Du får fat i mig, ikke i en telefonkø.
  • UafhængigIngen investorer og ingen vækst for enhver pris. En app skal kunne betale sig selv, og gør den ikke det, bliver den bedre, til den gør.
  • Respekt for dit privatlivIngen sporing her på siden, og mine apps beder kun om de data, de har brug for.
  • Åben om processenJeg deler undervejs, hvad jeg arbejder på, også det, der ikke virkede første gang.

Ruten hertil

  1. 2005Kontraktspiller i Randers FC, U17 og U19.
  2. 2011Nattevagt på et lager for at spare op til at læse i Barcelona.
  3. 2013Bachelor i marketing. Mine første websites.
  4. 2015Håndplukket som Apple Brand Advocate.
  5. 2022NordicScreen. Fra alene i salg til partner, og 5x månedlig omsætning.
  6. I dagApps om aftenen. Og gerne noget for dig.

Kontakt

Sig hej.

Spørgsmål, ros, fejl, en god idé til en app, eller noget du vil have bygget? Jeg læser alt og svarer som regel inden for et par dage.